Udsyn Logo

Nyt om internationale uddannelsesprogrammer

Fra grøn transport til netværksevent i Nuuk og unges blik på Europa. Hold dig opdateret på området for international læring og uddannelse i denne måneds udgave af Udsyn.

Rejs grønnere med Erasmus+ – se ny video om Green Travel

Alle, der rejser ud med Erasmus+, kan få ekstra tilskud ved at vælge bæredygtig transport. I en ny video fortæller Kjartan Witt, hvordan han tog toget frem for flyet – og både fik en særlig rejseoplevelse og Green Travel-tilskud. Brug gerne videoen til at gøre opmærksom på muligheden, inden I sender deltagere afsted.

Netværksevent i Grønland for nordiske ungdomsorganisationer

Arbejder du i en ungdomsorganisation, og vil du bygge netværk på tværs af Norden – og måske finde partnere til fremtidige projekter i Erasmus+ eller Det Europæiske Solidaritetskorps? Den 24.–28. august 2026 inviteres organisationer fra Grønland, Island og Danmark til netværksevent i Nuuk. Her kan du møde mulige partnere, dele erfaringer og blive klogere på, hvordan programmerne kan bruges i jeres arbejde med unge.

Se film: Erasmus+ styrker kompetencer i voksenuddannelsen

Hvordan kan Erasmus+ bruges til kompetenceudvikling for ansatte inden for voksenuddannelse? I denne video fortæller HF & VUC København Syd om, hvordan undervisere med tilskud fra Erasmus+ har hentet inspiration i udlandet, fået styrket refleksionen over egen praksis og er blevet klædt bedre på til at arbejde med voksne kursister. Se filmen og hent inspiration.

Europadagen 2026: Hvor er fællesskabet i en usikker verden?

Underviser du i 4.–6. klasse? Den 8. maj kl. 9.00–9.45 inviterer Europa-Parlamentet til et online arrangement, hvor eleverne undersøger det europæiske fællesskab og bliver klogere på EU’s historie, demokrati og en verden i forandring. Formålet er at give de unge viden og håb – og lade dem dele deres egne perspektiver på fællesskab og fremtid. Som lærer modtager du en kort lærervejledning på forhånd.
 
Fotos: 1+3: UFS, 2: IStock, 4: Europa-Parlamentet  

Udsyn udsendes næste gang i slutningen af marts 2026. 
Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til Helle Thorbøl Møller via hemo@ufm.dk.
Med venlig hilsen
Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration